Pressemeddelelse
Adm. direktør Hjalmar Hansen, Vordingborg Køkkenet, fejrer 20 år med succes
Den 31.1.2015 fejrer adm. direktør for Vordingborg Køkkenet, Hjalmar Hansen, 20 års jubilæum.
Historien om Hjalmar Hansen er også historien om Vordingborg Køkkenets succes, siden familien Jacobsen købte virksomheden. Selskabet var på daværende tidspunkt reelt set på fallittens rand, og blev reddet af den nye ejerkreds, da familien Jacobsen købte Vordingborg Køkkenet 20.12.94. Familien tilbød jobbet som adm. direktør til Hjalmar Hansen, et tilbud han selvsagt og heldigvis tog imod.
Under Hjalmar Hansens ledelse er Vordingborg Køkkenet vokset, til en markant og respekteret aktør, i den danske køkkenbranche. Det har igennem årene resulteret i en lang række priser, nomineringer og anerkendelser. Herunder blandt andet optagelsen i ”Top1000” over danske virksomheder, samt ”Berlingske GULDMAGERE” over bedst ledede virksomheder i Danmark. Ligesom Vordingborg Køkkenet under Hjalmar Hansens ledelse flere gange har både vundet og været nomineret til forskellige initiativ og vækstpriser, herunder ”Entrepreneur of the year”- samt børsens Gazelle of the year, og ikke mindst ”Vordingborg Kommunes Erhvervspris”.
Hjalmar Hansen har altid vist sine medarbejdere, at man med flid og hårdt arbejde kommer langt, hvilket der lige netop var brug for i 1995. Det selskab han overtog ledelsen af, havde en bruttoavance på kr. 8.7 mio. og et underskud på kr. 3.7 mio. Det seneste regnskab, Hjalmar har afleveret, udviste en omsætning på kr. 327 mio. og et overskud før skat på kr. 27 mio. kr. En sådan transformation kommer ikke uden blod, sved og hårdt visionært arbejde, men med Hjalmar Hansen har Vordingborg Køkkenet været i trygge hænder, qua hans store menneskelige egenskaber og evne til at få det optimale ud af hver enkelt medarbejder.
Vordingborg Køkkenet vil være vært ved en åben reception for venner, familie og forretningsforbindelser på Langøvej 7-9, 4760 Vordingborg mandag d. 02.02.15 kl. 11-15
Billede: adm. direktør Hjalmar Hansen