En hjælp til dit nye køkken - svar fra A-Z
Et nyt køkken kan virke som et uoverskueligt projekt, og det kan være svært at vide, hvordan og hvor man skal starte. Der er mange beslutninger, der skal tages, inden du kan stå og lave mad i dit nye, færdige køkken. Der opstår mange spørgsmål, og det kan måske virke uoverskueligt at skulle finde svar på det hele.
Vi har derfor adspurgt nogle af vores kunder, fundet de oftest stillede spørgsmål og svaret på dem. Svarene har vi samlet i dette køkkenleksikon. Vores håb er, at disse kan give dig svar fra A-Z og hjælpe dig, når du skal have nyt køkken.
#1
Hvordan får jeg et nyt køkken?
Der er flere måder, du kan starte projekt ”nyt køkken”; ønsker du i ro og mag at søge inspiration, kan du på Vordingborg Køkkenets hjemmeside i fanebladet ”Køkkener” finde en bred palet af vores sortiment. Derefter kan du bestille et møde med en køkkenkonsulent i en butik nær dig.
Er du mere til at mærke og føle produkterne, er du velkommen til at besøge den nærmeste butik og få en uforpligtende snak med køkkenkonsulenterne, hvor du samtidig kan se vores køkkener, åbne skuffer, mærke materialet på bordpladen osv. Derefter kan du booke et møde med en af konsulenterne.
#2
Kommer I ud til mig?
Når du har booket et møde, bliver du kontaktet af en køkkenkonsulent, og sammen aftaler I et uforpligtende møde hjemme hos dig, hvor konsulenten kan måle op til dit nye køkken. Dette har en værdi af 1000 kr., men alle vores kunder får dette gratis - hvad enten du køber eller ej.
#3
Kan jeg få tegnet mit køkken gratis?
Ja. Sammen med en af vores køkkenkonsulenter aftaler du tidspunkt for et møde, hvor konsulenten kommer på besøg hjemme hos dig. Her gennemgår I sammen de ønsker, behov, krav og drømme, du har til dit nye køkken. Køkkenkonsulenten måler rummet til dit nye køkken op, tager tilbage til butikken, tegner et 3D forslag i farver baseret på dine ønsker, krav m.m., som I sammen har aftalt. Derefter kommer du ind i butikken, hvor du får præsenteret 3D tegningen af dit nye køkken.
#4
Skal jeg lægge nyt gulv?
Om du vælger at lave nyt gulv i forbindelse med skift af køkken, afhænger af dit eget ønske. Så længe gulvet er plant, fugtfrit og fuldt dækkende og i øvrigt opfylder dine egne krav, behøver du ikke skifte gulv. Vores konsulenter er uddannet til at tage hensyn til eksisterende gulve. Ønsker du nyt gulv, vil vi anbefale dig at kontakte din lokale gulvmand.
#5
Kan jeg få gulvvarme i mit nye køkken?
Ja, det kan du godt. Du skal dog være obs på at det kan blive et problem hvis gulvvarmen ligger under tekniske apperater, så som køleskabe og opvaskemaskiner – samt hvis der er skuffer med madvarer, så kan det forringe holdbarheden på disse.
#6
Hvor meget strøm skal jeg bruge til mit nye køkken?
Alt efter hvilke hvidevarer du har i dit nuværende køkken, og hvilke du vælger til dit køkken, kan behovet for strøm variere. Vi anbefaler, at du rådfører dig hos din lokale elektriker.
#7
Hvem kan hjælpe mig med at få tilpasset strøm?
I samarbejde med vores køkkenkonsulent udarbejder du en tegning over køkkenet. Ud fra denne kan du rådføre dig hos din lokale elektriker, som kan hjælpe dig med at få tilpasset strømmen. I henhold til dansk lovgivning skal det være en professionel elektriker, der laver strømføring.
#8
Hvor meget strøm skal kogesektion og ovn bruge?
Der er forskellige strømkrav alt efter, hvilken kogesektion og ovn, du vælger til dit nye køkken. Rådfør dig i vores nærmeste butik, hvilke muligheder du har.
#9
Hvad koster det at få malet væggene i mit køkken?
Det er svært at spå om, hvad en ny gang maling vil koste, det afhænger af rummets beskaffenhed og størrelse. Er du gør-det-selv-typen, der gerne vil lave projektet fra start til slut, så kan du selv friske rummet op med ny maling. Vil du gerne slippe for denne tjans, kan en professionel maler hjælpe dig. Vores råd vil altid være at få 2-3 tilbud, som du kan sammenligne.
#10
Kan jeg beholde mine gamle hvidevarer i mit nye køkken?
Som udgangspunkt kan du godt. Du skal blot oplyse modelnr.til køkkenkonsulenten. Afhængig af model osv. kan hvidevarerne have forskellige mål, og det er derfor vigtigt at finde skabsløsninger, der passer specifikt til dine hvidevarer. Vælger du at bibeholde dine hvidevarer, så sørger vi for at producere dine køkkenskabe, så de passer til hvidevarerne og omvendt.
#11
Hvilken farve skal jeg vælge til min vask?
Vordingborg Køkkenet har et bredt udvalg af vaske. Om du er til en stålvask med det industrielle look, en sort vask med moderne islæt eller en stålvask i traditionelt design, afhænger af din smag og designet på køkkenet. Tal med en køkkenkonsulent og find netop den vask, der passer til køkkenets design og som opfylder dine behov.
#12
Hvor meget vægt kan skufferne holde til?
Når skufferne bliver fyldt med sukker, mel m.m., bliver kiloene hurtigt til mange, og det er derfor vigtigt, at køkkenskufferne er robuste og designet og selvfølgelig laboratorietestet til at kunne bære en masse – og det kan Vordingborg Køkkenets.
- Skuffer på 60 cm. I bredden kan bære op til 40 kg.
- Skuffer på 80 + 90 cm. I bredden kan bære op til 60 kg.
- Skuffer på 100 cm. I bredden kan bære op til 70 kg.
- Skuffer på 120 cm i bredden kan bære op til 80 kg.
#13
Hvor meget varme kan bordpladen tåle?
Vordingborg PLUS-laminatbordplader er varmebestandig op til 180 grader med tør varme og op til 100 med fugtig varme. Men vi anbefaler til enhver tid altid at stille varme fade, gryder m.m. på en bordskåner eller afsætningsrist.
#14
Er der softluk på skuffer og låger?
Alle vores skuffer og låger i Vordingborg PLUS er født med softluk. I skufferne er der fuldt udtræk, så du kan få fuldt overblik over skuffen.
#15
Skal der være ventilation til køleskabet?
Du skal altid sørge for at have en god ventilation omkring dit køleskab. Her følges leverandørernes vejledning.
#16
Er der plads til, at jeg kan åbne lågerne?
Har du et sted i dit køkken, hvor du er i tvivl, om der er plads til, at en låge kan åbnes? Så snak med køkkenkonsulenten, når han er på opmåling.
#17
Kan min bordplade også bruges som vindueskarm?
Ligger din køkkenbordplade foran et vindue, kan du ofte føre bordpladen ud i vinduet, så den også får funktion som vindueskarm.
#18
Kan jeg flytte aftrækket til emhætten?
Som udgangspunkt kan du godt flytte et aftræk til en emhætte, hvis du har en idé om at lave en større omrokering i forhold til placeringen af hvidevarer i dit nuværende køkken. Den nemmeste måde at få afklaret dine spørgsmål på er ved at booke et møde med en af vores køkkenkonsulenter, hvor I sammen kan snakke om, hvad dine ønsker er. Vores konsulenter er uddannet til at give dig den bedste og billigste løsning til dit nye køkken, og de vil med glæde hjælpe dig.
#19
Kan jeg flytte vasken et andet sted end nuværende placering?
De fleste ting kan lade sig gøre. Spørgsmålet er bare, hvor meget du ønsker at investere i forandringen. Spørg vores køkkenkonsulenter til råds, hvad den bedste løsning vil være. Når det drejer sig om flytning af vandrør m.m., så kontakt eventuelt din lokale VVS-håndværker og bed om et tilbud, da det kun er professionelle installatører, der har autorisation til at udføre denne type arbejde.
#20
Hvordan får jeg flere stikkontakter?
Vordingborg Køkkenet har løsninger, der gør, at du nemt kan tilføje stikkontakter til dit køkken. Fx har vi indbyggede stikkontakter til bordplader og bordben med stik. Kom ind i nærmeste butik og se det store udvalg.
#21
Kan jeg få adgang til vandrørene i vaskeskabet?
Ja, det kan du nemt. Vores vaskeskabe er netop produceret uden fuld bagplade, så de er klargjort fra fabrikken til alle rørene i skabet. Skulle uheldet være ude, er det derfor nemt for dig at få adgang til rørene.
#22
Kan køleskab og ovn stå ved siden af hinanden?
Ja, det kan de godt. Der er ingen problemer i at placere ovn og køleskab lige ved siden af hinanden.
#23
Hvordan er skabene placeret?
Du er selv med til at indrette dit køkken. Køkkenkonsulenten vil hjælpe dig med at rådgive om, hvordan skabene skal placeres. Book et møde med en af vores køkkenkonsulenter i den nærmeste butik, hvor han kommer hjem til dig for at måle op til dit nye køkken. Her kan du fortælle, hvordan dine drømme om nyt køkken ser ud.
#24
Hvad får jeg i mit køkken? (alt inkl.)
Når du får et tilbud på et nyt køkken hos Vordingborg Køkkenet, kan du få en samlet pris på et komplet køkken. Så den pris du ser på tilbuddet, er prisen for et helt køkken, hvor du får alt lige fra samlede skabe, bordplade, hvidevarer, armatur, sokler, levering og hvad du ellers har haft af ønsker til dit køkken. Det er vigtigt for os at give dig en troværdig pris, hvor du ikke skal påregne en masse ekstraudgifter.
Læs mere om komplet køkken her
#25
Hvad koster et nyt køkken?
Groft sagt: du kan stort set selv bestemme, hvad dit køkken skal koste. Som en del af planlægningen til nyt køkken, er det en god ide at finde ud af, hvor mange penge du vil bruge på dit køkken. Når du har klarlagt budgettet, kan du kontakte vores nærmeste butik, aftale et møde, hvor en køkkenkonsulent kommer hjem til dig og måler op, og hvor I sammen snakker dit budget. Det giver det bedste resultat for dig, hvis du fra start har tænk over budgettet, da du dermed får præsenteret et køkken, der passer specifikt til dig.
#26
Hvor hurtigt kan jeg få leveret køkkenet?
Vordingborg Køkkenet har en leveringstid på 4-6 uger, fra du skriver under på købsaftalen til dit nye køkken bliver leveret på din adresse.
#27
Er der beskyttelsesbund i vaskeskabet?
Du kan altid tilvælge en alu-beskyttelsesbund til dit vaskeskab. Vi rådgiver netop alle vores konsulenter om dette for at skåne skabet optimalt.
#28
Hører der bestikindsats med?
Vi anbefaler altid bestikindsatse til skufferne, og vi har derfor et stort udvalg, du kan vælge imellem. Se hele udvalget i den nærmeste butik eller i vores katalog, som du kan downloade her på hjemmesiden.
#29
Hvilket affaldssystem skal jeg vælge?
Vordingborg Køkkenet har et bredt udvalg af affaldssystemer, som imødekommer de forskellige kommunale krav om affaldssortering. Snak med en af vores køkkenkonsulenter, om hvilket affaldssystem, der passer bedst til dit behov.
#30
Hvilke tykkelser kan jeg få bordplade i?
Vi har et bredt udvalg af laminatbordplader i 44 forskellige farver. Bordpladerne er 40 mm i tykkelsen. Flere af bordpladerne findes også i udgaver på 16 mm samt designplader på 100 mm. Du kan se udvalget her på hjemmesiden. Vil du gerne mærke og se bordpladerne rigtigt, så kom ind i nærmeste butik og se hele udvalget.
Ønsker du bordplader i træ, granit m.m., hjælper vi dig naturligvis også gerne. I alle vores butikker finder du hele sortimentet.
#31
Hvor dyb er bordpladen?
Vores bordplader fås i op til 120 cm i dybden. Kontakt nærmeste butik og hør nærmere.
#32
Kan vi få et køkken inden for budgettet?
Inden du aftaler et møde med vores konsulent, er det en god ide at få styr på budgettet for køkkenet. Det er dermed nemt for konsulenten at tegne et køkken, som ikke overstiger dit budget. Se også Sådan starter du projekt ”nyt køkken"
#33
Kan jeg få hjælp til at indrette mit køkken?
Ja. Vores køkkenkonsulenter i butikkerne er uddannet i at hjælpe dig med den mest optimale indretning. Har du fra start allerede en idé, om hvordan dit køkken skal se ud, så fortæl konsulenten om dem. Ønsker du, at konsulenten selv laver et forslag til, hvordan dit nye køkken skal se ud, så hjælper vi også gerne med det.
#34
Kan jeg selv tegne mit køkken?
Vi har desværre ikke et program, hvor du selv kan tegne dit køkken. Vi vil dog rigtig gerne hjælpe dig med at tegne køkkenet. Vores konsulenter er uddannet til at tage højde for krav ved tilpasninger, greb, hængselsåbninger mv. Læs mere om hvordan du opnår design af dit eget køkken.
#35
Hvor kan jeg se priser?
Da vores sortiment består af mere end 200.000 varenumre, er kombinationsmulighederne næsten uendelige. Vi har derfor desværre ikke en prisliste, du kan få. Til gengæld har vi samlet en masse eksempler på de mange kombinationsmuligheder, inkl. priser, her på siden.
Vores 200 mest populære produkter kan se du bagerst i kataloget. Vi vil dog rigtig gerne hjælpe dig med at måle op, tegne, finde de kombinationsmuligheder, du ønsker, samt præsentere dit nye, flotte køkken.
#36
Hvor kan jeg se en oversigt over sortiment?
I vores katalog kan du se en stor del af vores sortiment, og kataloget kan du downloade her på vores hjemmeside. Du er også meget velkommen til at se og føle materialerne på produkterne i en af vores butikker. Du kan finde oversigten over vores butikker på vores hjemmeside.
#37
Kan jeg renovere mit nuværende køkken?
Har du allerede et køkken fra os, kan du muligvis godt lave en gør-det-selv-renovering af dit køkken med fx nye låger. Kontakt vores nærmeste butik og hør, om det kan lade sig gøre med netop dit køkken.
#38
Hvilke greb kan jeg vælge mellem?
Vores sortiment af greb byder på mere end 70 forskellige greb til skuffer og låger, du frit kan vælge imellem. Der er alt lige fra små knobgreb til hele grebsliste, og der er noget for enhver smag. Se hele sortimentet i vores nærmeste butik eller i vores online-katalog, som du kan downloade her på Vordingborg Køkkenets hjemmeside. Læs mere om valg af greb på vores side Greb til skabe.
#39
Hvad kan jeg vælge af tilbehør?
Vores sortiment af tilbehør byder på en verden af muligheder. Du kan se et udpluk af sortimentet her på siden. Kontakt nærmeste butik og se det fulde udvalg.
#40
Er køkkenet børnesikkert?
Alle vores køkkener er udviklet, så også børnefamilier roligt kan købe køkken hos os. Fx er vores hylder børnesikret med den patenterede hyldesikring, som holder hylden på plads. Du kan derfor roligt tage en tung gryde eller andet ned fra hylden uden at være bange for, at hylden følger med og rammer junior.
Med vores lækre softluk-system på skuffe, sikrer vi, at du eller dine børn ikke får klemt fingrene, fordi skuffen lukkes for hurtigt.
Vi har selv små børn, og derfor ved vi, at der kan ryge et glas mælk på gulvet indimellem. Vi har derfor indbygget en gummiliste mellem gulv og sokkel, således at mælken ikke løber under køkkenet og står og lugter.
#41
Hvor kan jeg søge inspiration til mit køkken?
På Vordingborg Køkkenets hjemmeside kan du finde inspiration til dit nye køkken og se de mange muligheder for køkkenopbygninger. I vores katalog kan du lade dig dine køkkendrømme få frit løb og lade dig inspirere med alle de nyeste tendenser inden for køkkenindretning.
#42
Hvordan indretter jeg bedst mit køkken?
Indretning af dit nye køkken skal opfylde dine krav og ønsker og samtidig tilpasses rummet. Der er flere ting, der skal tages stilling til, men sidder du for sjov og vil tegne dit køkken, så er her lidt tips, som du kan være nyttige:
- Overvej hvilket udtryk dit nye køkken skal have – skal det have et moderne islæt med glatte, matte flader, skal det være et klassisk landkøkken eller en helt tredje mulighed?
- Hvilken farve skal bordpladen have, og hvilket materiale skal den være i?
- For at få et optimalt arbejdsrum i køkkenet er det en god idé at placere hvidevarerne i den såkaldte arbejdstrekant, hvor du kan tegne en imaginær trekant mellem hvidevarer. På den måde får du det bedste og mest optimale arbejdsrum i køkkenet. Du kan få flere tips til indretningen af køkkenet her.
#43
Hvilken højde skal køkkenbordet have?
Vores mest solgte højde er 91 cm fra gulv til bordpladens øverste kant. Højden kan dog justeres, så den tilpasses netop dit behov.
#44
Kan jeg få et ergonomisk køkken?
Alle Vordingborg Køkkenets skabe er udviklet og tilpasset til dig som kunde. Der er taget højde for folks forskelligheder, så derfor kan bordpladen tilpasses i højden, så den passer til dig. Placér hvidevarerne i betjeningsvenlig højde for at skåne ryggen. Har du specifikke ønsker eller krav til indretningen, så kontakt en af vores køkkenkonsulenter og lad dem hjælpe dig på vej mod dit nye køkken.
#45
Hvad er højden på skufferne?
Vores skuffer findes i forskellige højder lige fra den laveste skuffe på 14,1 cm til den højeste skuffe på 35,7 cm. Skufferne kan kombineres på mange forskellige måder.
#46
Kan jeg få farvekoden på lågen, så jeg kan matche vægfarven?
Desværre kan vi ikke oplyse dette, men vi anbefaler, at du tager et skuffeforstykke med til din lokale maler. Han kan matche farven, så den bliver præcis, som du ønsker.
Levering
#47
Hvordan får jeg leveret mit køkken?
Vores vognmand leverer dit køkken på din adresse. Du vil 7 dage inden levering modtage et adviseringsbrev, hvornår køkkenet bliver leveret.
Når køkkenet ankommer, vil det være pakket ind i plastik og pap for at beskytte køkkenet mest muligt på turen fra fabrik til dit hjem.
#48
Hvordan skal rummet være forberedt?
Når køkkenet ankommer, og rummet ikke er færdiggjort, er det en god idé at have ryddet et tilstødende lokale, hvor vores vognmand kan levere dit nye køkken. Så er det nemt for dig at flytte køkkenet, når det skal sættes op. Du skal være opmærksom på, at visse områder i et køkkenrum skal varetages af autoriserede håndværkere iht. dansk lovgivning. Har du tilkøbt montør, som skal sætte køkkenet op, så rådfør dig med køkkenkonsulenten, om hvordan rummet skal være klargjort.
#49
Hjælper vognmanden med at få mit køkken ind?
Vores vognmand bærer køkkenet ind for dig – helt ind i det rum, du ønsker. Om det er på 4. sal eller andetsteds, så hjælper han dig.
#50
Hvad skal jeg selv sørge for ved levering?
Ved levering skal du sørge for, at du selv eller en anden kyndig person vil være til stede for at anvise, hvor køkkenet skal stilles. Der kan også laves en aftale, hvis der ikke du ikke har mulighed for at være tilstede ved levering. Snak med køkkenkonsulenten herom.
Køkken montering
#51
Kan jeg få monteret mit køkken?
Vores certificerede montører er uddannet i at montere køkkener fra Vordingborg Køkkenet, og de hjælper gerne med at sætte dit nye køkken op.
Læs mere om opsætning af køkken.
#52
Hvad koster det at få monteret mit køkken?
Ikke to køkkener er ens. Og derfor er det svært at give et specifikt bud på, hvad monteringen af dit nye køkken vil koste, før vi har en tegning at gå ud fra. Prisen bliver nemlig regnet ud fra, hvilken kombination af skabe, du har valgt.
Vi har fundet to eksempler på montagepriser, du kan se her:
Ovenstående mindre køkkenopstilling koster 6.594,- at få monteret.
Ovenstående større køkken koster 11.737,- at få monteret gennem Vordingborg Køkkenet.
Kontakt vores nærmeste butik, hvis du vil høre mere om vores montering.
#53
Hvad kan montøren hjælpe med?
Tilkøber du montage, sørger vores montører for, at alle elementer, dvs. skabe, bordplader, sokler osv., bliver monteret korrekt.
Har du andet, du ønsker, at montøren skal hjælpe med, er du velkommen til selv at kontakte ham ang. dette arbejde. Du vil selv skulle afregne med ham, og prisen for dette stykke arbejde vil ikke fremgå i tilbuddet på dit køkken.
Vedligeholdelse
#54
Er det nemt at gøre køkkenet rent?
Alle Vordingborg Køkkenets køkkener er yderst rengøringsvenlige. Med universalrengøring kan du fjerne det meste skidt og samtidig bibeholde en flot overflade. En vasketabs i køkkenvasken natten over rengør ligeledes for kalk.
#55
Hvordan gør jeg bordpladen ren?
Laminatbordplader er meget taknemmelige at gøre rene, og du kan bruge alm. rengøringsmidler til at rengøre bordpladen – brug dog aldrig skuremidler eller sulfo. Har du en anden bordplade, anbefaler vi at kontakte leverandøren af bordpladen for at få de helt specifikke, korrekte rengøringsmetoder.