Pressemeddelelse

 

Adm. direktør i Vordingborg Køkkenet, Hjalmar Hansen, fylder 50 år

Den 22.03.2016 kan adm. direktør for Vordingborg Køkkenet, Hjalmar Hansen, fejre sin 50 års fødselsdag. For 21 år siden, tog Hjalmar Hansen som 29 årig udfordringen op, da familien Jacobsen, som netop havde købt Vordingborg Køkkenet, tilbød ham jobbet som adm. direktør.

Opgaven var til at tage og føle på, ”få det hæderkronede Vordingborg Køkkenet på ret kurs igen”. Dette efter at virksomheden igennem skiftende ejere havde oplevet stor nedgang. Det selskab han overtog ledelsen af, havde en bruttoavance på kr. 8.7 mio. og et underskud på kr. 3.7 mio., hvilket var i 1994 Her 21 år efter kan Hjalmar Hansen og virksomhedens ejere kigge på det seneste af en række flotte regnskaber, som udviser en omsætning på kr. 337 mio. og et overskud før skat på kr. 30.8 mio. kr. En sådan transformation kommer ikke uden blod, sved og hårdt visionært arbejde, hvilket alle som har været i nærheden af Hjalmar vil kunne bevidne, at han er mand for at gå forrest med.

Under Hjalmar Hansens ledelse har Vordingborg Køkkenet gennem årene opnået en lang række priser, nomineringer og anerkendelser. Herunder blandt andet optagelsen i ”Top1000” over danske virksomheder, samt ”Berlingske GULDMAGERE” over bedst ledede virksomheder i Danmark samt Vordingborg Kommunes erhvervspris, for blot at nævne nogle.

Som uddannet maskinarbejder, så ligger teknikken Hjalmar Hansens hjerte nær, senest illustreret ved at han har været initiativtager til Makerspace i Vordingborg. Et forum som er en kæmpe succes, og hvor folk i alle aldre, med fælles interesse for elektronik, teknologi og videnskab mødes, socialisere og samarbejde om at udvikle.

Derudover så tæller hans fritidsinteresser cykling, løb samt ikke mindst telegrafi, hvor han er optaget i en række klubber og fællesskaber, der udelukkende tæller verdens bedste.

Vordingborg Køkkenets bestyrelse, ejere og medarbejdere ønsker Hjalmar Hansen et stort tillykke med den runde fødselsdag.

 

For yderligere information: Salgs og marketingchef Mads Skjoldby 40630161, msk@vordingborg.com

 

 

vordingborg køkkenet direktør 50 år

Billede: adm. direktør Hjalmar Hansen