Pressemeddelelse
28. februar 2019
Danmarks flotteste køkkenbutik åbner i Roskilde
Den store flotte bygning på Ro’s Have 14, i midten af Roskilde, er i disse dage ved at få nyt liv. Håndværkerne arbejder på højtryk for at få butikken færdig til åbningen mandag d. 4. marts 2019 kl. 10.00.
Bankelyde lyder i lokalet, byggematerialer bæres ind i butikken i en lind strøm og der er ved at blive lagt sidste hånd på udstillingerne. På mandag vil Vordingborg Køkkenet nemlig slå dørene op til en ny butik i de flotte lokaler i Roskildes centrum. Det betyder samtidig, at det danske køkkenfirma siger farvel til en mangeårig placering på Darupvang:
‐ Vi har valgt at flytte vores butik i Roskilde til en lokation i hjertet af byen. Her kommer vi tættere på byen og kan tilbyde luksus alle har råd til i større og flottere omgivelser til vores kunder. Vi vil endda tillade os at kalde den for Danmarks flotteste køkkenbutik, udtaler salgs‐ og marketingchef Mads Skjoldby.
Vordingborg Køkkenets nye butik på Ro’s Have 14 byder på 1500 m2 helt nye, moderne køkkenudstillinger indrettet i et miljø med loungeområder, hvor man som kunde kan finde inspiration til sit nye køkken, bad eller garderobe. Dørene åbnes kl. 10.00, hvor personalet vil byde velkommen med kaffe og kanelsnegle.
Kontaktinformation:
Salgs‐ og marketingchef Mads Skjoldby, Vordingborg Køkkenet, tlf. 40 63 01 61, msk@vordingborg.com
Billedtekst: Vordingborg Køkkenet flytter ind i nyt lokale på Ro’s Have 14 i Roskilde. De 1500 m2 er blevet bygget om og vil blive fyldt med de nyeste udstillingskøkkener. Dørene åbnes kl. 10.00.