Køkkenindretning for enhver smag
Få inspiration til det gode valg af nyt køkken
Vores lækre låge Touch er en af vores absolut mest populære låger. Med en holdbar, silkeblød og utrolig flot, mat overflade er Touch ikke bare et klogt valg af låge til dit nye køkken, den giver samtidig et flot og unikt look til dit nye køkken. Lågen er utrolig rengøringsvenlig og er derfor et perfekt valg til køkkenet. Se de mange muligheder du får med Touch!
Et køkken i tråd med din indretning
Touch-lågen findes i 7 forskellige, spændende farvevariationer, så du har her både mulighed for at sætte dit personlige præg og tilføre flotte, farverige løsninger til dit nye køkken.
Lad dig inspirere blandt vores mange Touch-køkkener her på siden, og få tegnet dit helt eget køkkendesign, med den Touch køkkenlåge der er din favorit. Kom ind i en af vores butikker, og lad os hjælpe dig med at opfylde din drøm om nyt køkken!
Standardkøkken med Touch serien?
– Findes der et oplagt valg af køkken?
Det er nærliggende at forestille sig, at der findes et forudbestemt 'standardkøkken'. En fast menu af kombinationer af materialer og køkken opstillinger. Dette er dog ikke tilfældet, da det er sjældent at to hjem er ens – muligvis har de samme mål i rækkehuse eller typehuse, men nogen vil mene at et standardkøkken er med skuffer, mens andre vil mene at det er med skabe. Dertil har vores kunder meget forskellige præferencer, i valget af farver på låger, bordplader og på greb. Derfor er de eneste standarder Vordingborg Køkkenet har, de høje standarder vores kvalitet skal leve op til. Dog skal det nævnes at hvide køkkener er utrolig populære, så selv om det ene køkken ikke er identisk med det næste køkken, som vi designer, så har de fleste dét til fælles at de er hvide.
Valg af en hvid køkkenlåge
Der er ingen tvivl om at en hvid køkkenlåge giver dig ekstra mange muligheder, når du går i gang med indretning af et nyt køkken. Find inspiration i de forskellige materiale valg, så du kan skabe dig en idé om hvordan dit køkken bedst indrettes til gavn og glæde i fremtiden.
Vil du kombinere den hvide Touch køkkenlåge med en bordplade i træ, der skaber varme i dit nye køkken? Måske hælder du mere til et køkken hvor den hvide Touch køkkenlåge kombineres med en rustik bordplade i pudset beton look? Uagtet hvilken type køkken stil der er din favorit, så er passer den hvide Touch låge smukt ind.
Køkken med blå låger
Måske er du ude efter at sætte en smule farve på dit nye køkken? Det kan selvfølgelig være med et gennemgående farvestrøg over hele køkkenet, men det kan også være nedtonet – dog effektfuldt – som vist her, i dette køkken. Den hvide køkkenlåge komplimenteres flot af den aqua blå låge, der giver køkkenet et frisk look. Den har en blå farvetone, der ikke fremstår kølig, så dit køkken vil stadig emme af hygge og en varm stemning.
Indret gerne med elementer af gyldne metaller. Det kan være i form af køkkenudstyr eller pyntegenstande. På den måde fremhæver det de blå toner, bringer varme i dit køkken og binder stilen smukt sammen.
Et sort og hvidt køkken
Drømmer du om moderne køkkendesign med et rustikt tvist, så er dette lige noget for dig. Det sort/hvide køkken er et klassisk, enkelt, stilfuldt og elegant valg, men se blot hvad der sker med dit køkken, når du sætter det sammen med en rå og rustik væg. Så kan du få en helt andet stemning frem i dit køkken. Du kan selvfølgelig også vælge at designe et sort køkken, med sorte låger og sort bordplade. Det vil give køkkenet et forførende look, der vil stå skarpt i mange år frem.
Sort køkken med metalliske kontraster
Fantastisk flot – samt på én gang moderne og klassisk køkkendesign. De kobberfarvede bordplader og hylder skaber en smuk kontrast til den matte sorte køkkenlåge. Dette sorte køkken oser af stil og elegance, samtidig med at der skabes en hyggelig stemning. Det hele rammes ind af nedfræsede grebslister – for et grebsfrit køkken look – der giver de lige linjer i køkkenet, som er højt efterspurgt.
Kom godt i gang med nyt køkken
Når du har fundet inspiration, kontakter du vores nærmeste butik og booker en aftale med en af vores køkkenkonsulenter, hvor konsulenten kommer på besøg hjemme hos dig. Her gennemgår I sammen de ønsker, behov, krav og drømme, du har til dit nye køkken. Køkkenkonsulenten måler rummet til dit nye køkken op, tager tilbage til butikken, tegner et 3D forslag i farver baseret på dine ønsker, krav m.m., som I sammen har aftalt. Derefter kommer du ind i butikken, hvor du får præsenteret 3D tegningen af dit nye køkken.