Hej Mike Snejbjerg, Vordingborg Køkkenet, Horsens

Vi er meget tilfredse for vores køb:

Alle elementer levede op til det lovede, og ikke mindst monteringen var smukt udført - godt håndværk og ros til vores 2 montører fra Sønderjylland, som havde sans for detaljen, og vigtigheden i at inddrage os.

På trods af en del forsinkelser, omkring den lovede levering/montering er vi i dag meget glade for købet, idet resultatet blev så godt.

Størst ros skal vores køkkenkonsulent Mike Snejberg fra Horsens afd. have:

Foruden at være en umådelig flink og smilende ung mand havde han stor faglig viden, var omstillingsparat, kreativ og meget, meget tålmodig og lydhør.

Mike har fra dag et hele tiden arbejdet tæt sammen med os, og havde altid en løsning parat til vores forslag eller forventninger. Vi var faktisk meget overraskede over hvor iderig han var, når det handlede om til at finde forslag til indretningen.

Han har altid holdt, hvad han lovede, og hvis det kneb med det lovede, blev vi umiddelbart inddraget for en optimal fællesløsning. Altid så vi var tilfredse- og han strakte sig langt, og arbejdede også for os, når han havde fri, hvis det var nødvendigt.

Vi kan kun give Mike vores bedste anbefalinger, og håber Vordingborg køkkenet er opmærksom på hans store alsidige kompetencer.