Hej Rasmus Laursen, Vordingborg Køkkenet, Hosens
Vi ville gerne have et nyt køkken i vores hus, og gik først til Kvik køkkener, hvor de spurgte ind til vores budget og derefter gik igang med at designe køkken til os. Det resulterede i et tilbud på 50% over vores budget, og vi gik derfor noget slukørede hjem derfra. I mellemtiden havde vi lavet en aftale med Rasmus fra Vordingborg Køkkenet i Horsens. Selvom vi ikke rigtig troede på køkkendrømmen længere, lykkedes det Rasmus med stor imødekommenhed, ekspertise og gode demonstrationer af inventaret, at designe et fantastisk køkken, der stadig holdt sig indenfor vores budget. Desværre rådede vores bank os til, at vente med nyt køkken til om et par år, da den økonomiske situation ville være bedre. Grunden til at vi "kun" giver 4 stjerner ud af 5 er simpelthen, fordi vi ikke ved, hvordan det endelige produkt ville være i vores hus. Men vi gemmer tegningerne, og vender stærkt tilbage til Vordingborg Køkkenet i Horsens igen om et par år!